Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 310/2026 · Bekendtgørelse om adgang til professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser tilrettelagt på heltid

BEK 310/2026 ст. 22

Adgangskrav til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsesinstitutionen fastsætter selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, for optagelse på institutionens ledige studiepladser og ledige standby-pladser (efteroptaget).

Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at ansøgninger ikke kan indgives ved institutionens efteroptag, hvis ansøgningen efter reglerne for det ordinære optag skal indgives senest 15. marts, jf. § 15, stk. 1.

Stk. 3. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere til en uddannelse end ledige pladser, rangeres ansøgerne efter objektive kriterier, der på forhånd er fastsat af institutionen, jf. stk. 4 og 5. Information om institutions ledige studiepladser og rangeringskriterier skal offentliggøres på samme tidspunkt på institutionens hjemmeside.

Stk. 4. Ansøgere med en kandidatuddannelse kan alene komme i betragtning til en ledig studieplads, hvis der fortsat er ledige studiepladser efter ansøgningsfristens udløb. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, kan institutionen anvende lodtrækning.

Stk. 5. Ansøgere, der er omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke komme i betragtning til en standby-plads.

Stk. 6. Ved tilbud om en ledig standby-plads finder § 19, stk. 4, tilsvarende anvendelse.