Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 296/2026 · Bekendtgørelse om tilskud fra Den Nationale Landdistriktspulje

BEK 296/2026 ст. 11

Tildelingskriterier

ДействуетОфициальный текст

Ved tildeling af tilskud til projekter for borgerdrevne dagligvarebutikker, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, stilles der krav om, at: 1) Der ikke allerede eksisterer en anden dagligvarebutik inden for en radius af 2,5 km. 2) Butikken har en budgetteret årlig nettoomsætning på minimum 3 millioner kr., hvis den er helt eller delvist bemandet, eller 1,5 mio. kr. hvis den er ubemandet. 3) Butikken har helårsåbent. 4) Der senest på tidspunktet for afgørelse om endeligt tilsagn foreligger medfinansiering for mindst det ansøgte beløb.

Stk. 2. For projekter, der opfylder de kriterier, der følger af stk. 1, lægges ved tildeling vægt på følgende: 1) Projektet bidrager til udvikling af landdistrikterne eller de små øer, jf. § 1. 2) Projektet er almennyttigt. 3) Projektet bygger på et folkeligt engagement og har lokal forankring, f.eks. ved at projektet gennemføres af lokale grupper. 4) Der er en rimelig sammenhæng mellem projektbudget, herunder særligt det ansøgte beløb, og projektets produkt og forventede effekt. 5) Projektet understøtter dagligvarebutikkens funktion som et samlingspunkt i området. 6) Projektet medvirker til at skabe eller bevare arbejdspladser i området. 7) Projektet har længerevarende perspektiver, således at igangsatte aktiviteter fortsætter efter projektperioden.

Stk. 3. For dagligvarebutikker på småøerne er det muligt at støtte projekter, selvom butikken ikke opfylder kriterierne i stk. 1, nr. 2.