Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 295/2026 · Bekendtgørelse om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen

BEK 295/2026 ст. 5

ДействуетОфициальный текст

Sager om ansattes og arbejdslederes grove og selvstændige overtrædelser af materielle regler kan afgøres ved administrativt bødeforelæg, når handlingen eller undladelsen, der udgør overtrædelsen, er foretaget af den pågældende på et eller flere af følgende områder: 1) Undladelse af at anvende beskyttelsesudstyr eller andre beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. ved at det sættes ud af funktion, afmonteres eller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsanordninger, der bliver afbrudt, ændret eller flyttet, eller ikke bliver sat på plads. 2) Undladelse af at bruge udsugningsforanstaltninger, herunder procesventilation (punktudsugning), eller hvis udsugningen sættes ud af funktion. 3) Manglende brug af nødvendige personlige værnemidler, f.eks. at den ansatte ikke anvender hjelm, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller eller handsker m.v., hvor der er pligt hertil efter arbejdsmiljølovgivningen.

Stk. 2. Bødeforelæg over for ansatte og arbejdsledere anvendes kun, når 1) virksomheden har givet instruktion om anvendelse af den pågældende foranstaltning og ført effektiv kontrol med, at ansatte og arbejdsledere har efterlevet foranstaltningerne, og 2) virksomheden har stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller egnede personlige værnemiddel til rådighed for ansatte og arbejdsledere i virksomheden.

Stk. 3. Bødeforelæg anvendes kun over for ansatte og arbejdsledere, når der samtidig sker strafforfølgning mod virksomheden (arbejdsgiveren) i anledning af samme overtrædelse.

Stk. 4. Bødeforelæg anvendes ikke over for ansatte og arbejdsledere, der er kommet til skade som følge af overtrædelsen.