Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 275/2026 · Bekendtgørelse om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen)

BEK 275/2026 ст. 3

Opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv.

ДействуетОфициальный текст

Politiet skal opkræve beløb omfattet af § 1, så snart afgørelsen herom kan fuldbyrdes.

Stk. 2. Opkrævningen sker ved, at politiet skriftligt opfordrer skyldneren til inden 20 dage at indbetale beløbet til politiet. Består det skyldige beløb af tvangsbøder, fastsættes fristen dog til 10 dage. De nævnte frister kan fraviges, hvis særlige grunde taler for fastsættelse af en kortere frist.

Stk. 3. Sagsomkostninger, der er pålagt ved dom, skal ikke opkræves for følgende domfældte: 1) Domfældte, der var fyldt 15 år, men var yngre end 25 år, på gerningstidspunktet for ét eller flere af de forhold, hvor der er afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke domfældte, der i dommen a) alene er straffet med bøde, b) er idømt 6 måneders fængsel eller derudover eller forvaring efter straffelovens § 70, c) er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, eller d) er idømt fængselsstraf fastsat efter straffelovens § 81 a. 2) Domfældte, der var fyldt 25 år på gerningstidspunktet for forhold, for hvilke der er afsagt dom med pålæg om sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke, hvis domfældte tidligere er idømt fængselsstraf, en foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, forvaring efter straffelovens § 70 eller en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Endvidere finder nr. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.