BEK 261/2026 ст. 2
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) CO 2 -lagringslokalitet: Et bestemt område med tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af CO 2 , og tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg. 2) CO 2 -strøm: En strøm af stoffer hidrørende fra CO 2 -opsamlingsprocesser, som skal injiceres i en CO 2 -lagringslokalitet. 3) Geologisk formation: En lithostratigrafisk underdeling i distinkte bjergarter, som kan påvises og kortlægges. 4) Geologisk lagring af CO 2 : Injektion af CO 2 -strømme efterfulgt af lagring af CO 2 i underjordiske geologiske formationer. 5) Lagringskompleks: CO 2 -lagringslokaliteten og de geologiske omgivelser, som kan have betydning for den overordnede integritet og sikkerhed ved lagringen, dvs. sekundære indeslutningsformationer. 6) Lukning af en CO 2 -lagringslokalitet: Endegyldig indstilling af CO 2 -injektion i CO 2 -lagringslokaliteten. 7) Udbedrende foranstaltninger: Enhver foranstaltning, der træffes for at udbedre væsentlige uregelmæssigheder eller lukke lækager med henblik på at forhindre eller standse frigivelse af CO 2 fra lagringskomplekset. 8) Udsivning: Frigivelse af CO 2 eller kulbrinter fra lagringskomplekset. 9) Væsentlig uregelmæssighed: Enhver uregelmæssighed i CO 2 -injektions- eller lagringsoperationerne eller i selve CO 2 -lagringskompleksets tilstand, som indebærer risiko for udsivning eller risiko for miljøet eller menneskers sundhed.