BEK 251/2026 ст. 28
Adgang til kandidatuddannelser
Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Stk. 2. Institutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte uddannelse. Adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.
Stk. 3. Skærpelser af adgangskrav varsles på institutionens hjemmeside med mindst 1 år inden studiestart. Varslingsperioden beregnes fra 1. september. De skærpede adgangskrav finder anvendelse for ansøgninger om optagelse pr. 1. september året efter. For vinteroptag beregnes varslingsperioden fra 1. februar for ansøgninger om optagelse pr. 1. februar året efter.
Stk. 4. Vurdering af udenlandske eksaminer foretages i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.