Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 249/2026 · Bekendtgørelse om ydelse af driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte

BEK 249/2026 ст. 8

Kriterier for driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer

ДействуетОфициальный текст

Alle tilskudsberettigede landsorganisationer, hvor medlemskabet holdes af kollektive medlemmer, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, øvrige landsorganisationer, jf. § 6, stk. 1, nr. 3, samt alle tilskudsberettigede landsorganisationer i gruppe d, jf. § 20, tildeles et skønsmæssigt tilskud i henhold til de gældende skønsrammer og samlede tilskudslofter, jf. § 34.

Stk. 2. Som baggrund for tilskuddets størrelse indgår navnlig en vurdering af: 1) Organisationens størrelse og udbredelse, herunder antal medlemmer/deltagere og lokalforeninger/kollektive medlemmer samt organiseringsgrad, hvis relevant og muligt at opgøre. 2) Omfanget af organisationens aktiviteter – på lokalt, nationalt og eventuelt regionalt niveau. 3) Omfanget af landsorganisationens internationale aktiviteter. 4) Administrative forhold samt budget og formueforhold. 5) Om organisationen er indplaceret i gruppe a, b, c, d eller e.

Stk. 3. I udmålingen af skønsmæssigt tilskud for ungdomshandicaporganisationer i gruppe e, jf. § 21, indgår desuden en vurdering af karakteren af organisationens aktiviteter. Disse kan tillige, men ikke udelukkende, være af social karakter, såfremt aktiviteternes karakter kan begrundes i medlemmernes handicap.

Stk. 4. Såfremt organisationen i det efterfølgende år opfylder tilskudskriterierne, kan tilskuddet maksimalt nedsættes med en tredjedel i forhold til det foregående år, jf. § 7, stk. 2, samt i forbindelse med vurderingen, jf. stk. 2.

Stk. 5. Ved generelle nedjusteringer af takster og skønsrammer, jf. § 34, er DUF berettiget til at fravige stk. 1 og stk. 4 forholdsmæssigt.