BEK 249/2026 ст. 1
Generelle regler for støtte
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) yder efter denne bekendtgørelse tilskud til ungdomsformål.
Stk. 2. Der ydes driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer i Danmark, jf. kapitel 2.
Stk. 3. Der kan, jf. kapitel 3, ydes indslusningstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer i Danmark, som ikke opfylder kriterierne for at opnå ordinært driftstilskud, jf. kapitel 2.
Stk. 4. Der ydes refusion af internationale udgifter til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer, jf. kapitel 4.
Stk. 5. Der kan ydes initiativstøtte til nye aktiviteter for og med børn eller unge, jf. kapitel 5.
Stk. 6. Der ydes ikke efter disse regler tilskud til organisationer, hvis primære formål eller aktiviteter er 1) idræt, e-sport, tankesport eller andre lignende aktiviteter, 2) faglig organisering og/eller organisationer med et branche- eller professionelt karriereorienteret fokus, 3) sygdomsbekæmpelse og/eller varetagelse af patientinteresser, 4) dyreinternater eller tilsvarende aktiviteter med pleje af dyr, klubber for bestemte dyrearter eller andre aktiviteter med dyr som det centrale omdrejningspunkt, 5) hobby, 6) service eller 7) fester eller andet socialt samvær.