BEK 247/2026 · Bekendtgørelse om psykologers praksisuddannelse
BEK 247/2026 ст. 12
Krav til uddannelsesansvarlig og supervisorer
Supervisor bidrager til den uddannelsessøgende psykologs udvikling af kompetencer gennem faglig drøftelse, refleksion og feedback inden for områder, hvor supervisor har relevant erfaring og viden. Godkendelse af målbeskrevne kompetencer kan ske af supervisor, når dette fremgår af målbeskrivelsen eller aftales med uddannelsesansvarlig.
Stk. 2. Supervisor skal have opnået anerkendelse som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) og have mindst tre års erhvervserfaring efter opnåelse af kandidatgrad i psykologi .
Stk. 3. Hvor målbeskrivelsen angiver det, kan kompetencer alene godkendes af en psykolog, der opfylder kravene til supervisor, jf. § 9, stk. 2. Målbeskrivelsen kan herudover præcisere krav til supervisorens faglige kompetencer i forhold til de enkelte kompetenceområder.