BEK 217/2026 · Bekendtgørelse om støtte til gartneriers CO2-afgifter
BEK 217/2026 ст. 8
Betingelser for støtte, ansøgning og udbetaling
Ansøgning om støtte skal indeholde følgende: 1) Udfyldt ansøgningsskema samt skema over fakturaer og betalingsdokumentation. 2) Dokumentation for, hvornår udgiften er afholdt og betalt. 3) Dokumentation for at udgiften vedrører ordningens anvendelsesområde, jf. § 1. 4) Dokumentation i form af fakturaer for udgifter til CO 2 -afgifter eller emissionsafgift.
Stk. 2. Ansøger skal desuden: 1) Erklære at ansøger overholder betingelserne i § 5, stk. 3, nr. 1- 3. 2) Vedlægge en udfyldt erklæring om de minimis, jf. § 3, stk. 3. 3) Erklære at alle de indberettede oplysninger er korrekte.
Stk. 3. Ansøgningen skal desuden indeholde en revisorerklæring, hvor revisor erklærer sig på følgende: 1) At ansøger i 2025 (for perioden 2025-2027) og 2028 (for perioden 2028-2030) har haft udgifter til CO 2 -afgift eller emissionsafgift på det ansøgte beløb. 2) At fakturaer er betalt. 3) At ansøger er berettiget til støtte for CO 2 -afgift eller emissionsafgift med det ansøgte beløb i henhold til § 1, stk. 1, §§ 3 og 5 og § 8, stk. 1 og 2, i denne bekendtgørelse.