BEK 217/2026 · Bekendtgørelse om støtte til gartneriers CO2-afgifter
BEK 217/2026 ст. 12
Bortfald, tilbagebetaling af støtte og klageadgang
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan træffe afgørelse om helt eller delvis bortfald af støtte, hvis støttemodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Ved bortfald af støtte, jf. stk. 1, træffes der afgørelse om tilbagebetaling af allerede modtaget støtte. Tilbagebetaling skal ske senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 3. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter denne bekendtgørelse, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.