BEK 213/2026 ст. 21
Ansøgning om tilskud
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde følgende: 1) Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet. 2) Dokumentation for de oplysninger, der fremgår i ansøgningsskemaet, herunder dokumentation af før-forbruget og før-situationen, dokumentation for den forventede besparelses størrelse efter projektets gennemførelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen endeligt vil opgøres. 3) Dokumentation i form af fakturaer for energiforbruget for at anlægget i før-situationen er funktionsdygtigt og som minimum har været i drift på virksomheden i de seneste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. 4) Budget over projektets faktiske investeringsomkostninger.
Stk. 2. Ud over de i ansøgningsskemaet angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern energifaglig kvalitetssikring af ansøgningen.
Stk. 3. Energistyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og giver tilladelse til, at projektet kan sættes i gang for egen regning og risiko.
Stk. 4. Såfremt ansøger indsender yderligere oplysninger, inden Energistyrelsen har truffet afgørelse om tilsagn om tilskud, kan dette ikke indebære, at det ansøgte tilskudsbeløb overstiger det tilskudsbeløb, ansøger har angivet på tidspunktet for indsendelse af ansøgningen.