Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 212/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder

BEK 212/2026 ст. 7

Ansøgerkreds og virksomhedsrelaterede betingelser for tilskud

ДействуетОфициальный текст

Der kan ydes tilskud til virksomheder, der opfylder betingelserne i § 8, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter.

Stk. 3. Der ydes ikke tilskud til virksomheder: 1) Der har følgende hovedbrancher: a) »01: Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed«. b) »02: Skovbrug og skovning«. c) »03: Fiskeri og akvakultur«. d) »35.1: Elforsyning«. e) »35.22: Distribution af gas«. f) »35.23: Handel med gas gennem rørledninger«. g) »35.3: Fjernvarmeforsyning«. h) »35.4: Mægler- og agentvirksomhed i forbindelse med forsyning af elektricitet og naturgas«. i) »49.1: Passagertransport med jernbane«. j) »49.2: Godstransport med tog«. k) »50.3: Transport af passagerer ad indre vandveje«. l) »50.4: Transport af gods ad indre vandveje«. m) »51: Luftfart«. n) »84: Offentlig forvaltning, forsvar; lovpligtig socialsikring«. 2) Der beskæftiger sig med produktion af fiskevarer eller akvakulturprodukter. 3) Der er at anse som fiskerihavne, landingssteder, auktionshaller og nødhavne.