BEK 208/2026 ст. 13
Kontraktens indhold, kontaktforløbet og opfølgningen inden for den femårige introduktionsperiode
Af kontrakten skal det fremgå, hvilke sanktioner der efter lov om aktiv socialpolitik gælder over for en udlænding, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal vejlede udlændingen skriftligt om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med kontanthjælpen efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal ved kontraktens indgåelse gøre udlændingen opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11.