BEK 208/2026 ст. 1
Formål med kontrakten
Formålet med kontrakten efter integrationslovens § 19 er at sikre kvaliteten af den enkelte udlændings integrationsforløb ved, at kommunalbestyrelsen på et så tidligt tidspunkt som muligt i samarbejde med udlændingen fastlægger et konkret og individuelt introduktionsprogram for udlændingen. Kontrakten skal medvirke til at fastholde og understrege såvel kommunalbestyrelsens som den enkelte udlændings ansvar og pligter i forbindelse med udlændingens integration i det danske samfund, herunder udlændingens ansvar for hurtigst muligt at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse.
Stk. 2. Formålet med kontrakten er endvidere at sikre kvaliteten af den beskæftigelsesrettede indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for ledige udlændinge efter udløbet af introduktionsprogrammet, jf. § 47, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.