Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 196/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler

BEK 196/2026 ст. 6

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af det faglige udvalg efter afslutningen af sidste skoleperiode . Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler.

Stk. 2. For at kunne deltage i den afsluttende prøve, skal oplæringsvirksomheden have udstedt den afsluttende erklæring om oplæring, og skolen skal have udstedt et skolebevis til lærlingen, jf. stk. 3.

Stk. 3. Hvis lærlingen ikke består den afsluttende prøve, kan lærlingen deltage i endnu en prøve, når denne afvikles næste gang. Er lærlingen forhindret i at gennemføre prøven på grund af sygdom, arrangerer det faglige udvalg en sygesvendeprøve snarest muligt.

Stk. 4. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have opnået mindst karakteren 02 i hvert af de uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet.

Stk. 5. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. Karakteren for den afsluttende prøve skal fremgå af svendebrevet.

Stk. 6. Klager over svendeprøver efter § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser kan indgives til det faglige udvalg inden 2 uger efter, at karakteren er meddelt den pågældende. Lærlingen skal orienteres om klagefristen. §§ 39-42 i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder tilsvarende anvendelse for det faglige udvalgs afgørelser.