Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 188/2026 · Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

BEK 188/2026 ст. 44

Ret til beløb til personlige fornødenheder

ДействуетОфициальный текст

En indlagt patient, der ikke er pensionist, og som må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, har ret til et beløb til personlige fornødenheder.

Stk. 2. Beløbet, der er nævnt i stk. 1, udbetales af sygehuset og kan tidligst udbetales, når patienten har haft en samlet indlæggelsestid på sygehus m.v. på 6 måneder ud over indlæggelsesmåneden regnet fra 1,5 år forud for indlæggelsen.

Stk. 3. En patient har ret til et beløb til personlige fornødenheder i følgende tilfælde: 1) Patienten er omfattet af § 45, stk. 1, i lov om social pension, og udbetalingen af pågældendes pension er ophørt i henhold til denne bestemmelse. 2) Patienten er omfattet af § 44 b, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og udbetalingen af pågældendes pension er ophørt i i henhold denne bestemmelse. 3) Patienten, efter at være dømt til anbringelse eller behandling, opholder sig på psykiatrisk afdeling, og alene kan få udbetalt hjælp efter bestemmelserne, der er fastsat i medfør af § 29, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. 4) Patienten er anbragt på psykiatrisk afdeling i henhold til § 78 i straffuldbyrdelsesloven, og patienten alene kan få udbetalt hjælp efter bestemmelserne, der er fastsat i medfør af § 29, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 3, udbetales af sygehuset.