BEK 176/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kranfører
BEK 176/2026 ст. 7
Uddannelsens afsluttende prøve på trin 2 udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til kranfører.
Stk. 2. Lærlingen skal inden aflæggelse af prøven være i besiddelse af de i uddannelsesordningen fastsatte kørekort og certifikater. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om besiddelse af kørekort og certifikater inden prøvens aflæggelse.
Stk. 3. For at skolen kan udstede skolebevis, skal lærlingen have bestået alle de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt de valgfri specialefag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, på hovedforløbet. Lærlingen skal have opnået mindst 2,0 som et gennemsnit af karakterer for alle fag i hovedforløbet samt have opnået mindst 02 i den afsluttende prøve.
Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning med trin 2 udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakter for svendeprøven.