BEK 176/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kranfører
BEK 176/2026 ст. 1
Erhvervsuddannelsen til kranfører har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne planlægge og udføre sikkert kranarbejde af varierende type, efterse og vedligeholde kraner og øvrigt transportmateriel, laste, transportere og aflæsse forskellige former for gods, planlægge transporter samt udføre transport- og udstyrsdisponering.
Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til kranfører for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer: 1) Trin 1 med specialet kranfører, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 2) Trin 2 med specialet kørselsdisponent, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.