BEK 168/2026 · Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder
BEK 168/2026 ст. 27
Justeringer af rammer
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentlige meromkostninger som følge af et pålæg fra en myndighed eller Energinet, som ligger ud over forpligtelsen til at drive elforsyningsnet, jf. § 20, stk. 1, i lov om elforsyning, eller som indebærer en fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg. 1. pkt. finder også anvendelse, såfremt et pålæg fra en myndighed eller Energinet ændres.
Stk. 2. Forsyningstilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentligt færre omkostninger som følge af et pålæg fra en myndighed eller Energinet. 1. pkt. finder også anvendelse, såfremt et pålæg fra en myndighed eller Energinet ændres.
Stk. 3. Forsyningstilsynet skal indhente en udtalelse fra Energistyrelsen i forhold til vurderingen af, om der er tale om et pålæg, der ligger ud over forpligtelsen til at drive elforsyningsnet efter § 20, stk. 1, i lov om elforsyning.