Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 142/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen i vvs-energi

BEK 142/2026 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

Erhvervsuddannelsen i vvs-energi har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne arbejde på tekniske installationer og infrastruktur inden for vand, afløb, varme, ventilation, gas og køl samt udføre blikkenslagerarbejde på tage og facader. Vvs-energiuddannede kan analysere, planlægge, installere, programmere, funktionsafprøve, drifte og vedligeholde vvs- og energitekniske anlæg i bolig, erhverv og industri med fokus på data, kundeservice, kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed, herunder ressourse-, energi, og klimaoptimering.

Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen for erhvervsuddannelsen i vvs-energi for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.

Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1) Vvs-installationstekniker. 2) Vvs-energispecialist. 3) Ventilationstekniker. 4) Blikkenslager og vvs.

Stk. 4. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialet vvs-energispecialist efter teknisk eux-model D, jf. bilag 5 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.

Stk. 5. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed.