Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 139/2026 · Bekendtgørelse om finansuddannelsen

BEK 139/2026 ст. 7

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsens afsluttende prøve, kaldet fagprøven, er en skoleprøve. Prøven afholdes af den skole, hvor eleven har gennemført de bundne specialefag som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om finansuddannelsen.

Stk. 2. Forud for den afsluttende prøve skal eleven have bestået alle bundne og valgfrie uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet med mindst karakteren 02.

Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået de bundne og de valgfrie uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet med mindst karakteren 02. Prøven i kunderådgivning og prøven i fagprøveprojektet skal være bestået med mindst karakteren 02. Resultatet af prøverne skal fremgå af skolebeviset.

Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning, når der er udstedt skolebevis og afsluttende erklæring om oplæring, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.