Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 130/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til permanent ekstensivering

BEK 130/2026 ст. 6

Prioritering

ДействуетОфициальный текст

Hvis det beløb, der resterer for ordningen efter prioritering efter § 5, ikke giver mulighed for at imødekomme alle de ansøgte marker, der ikke er prioriteret efter § 5, prioriteres de nævnte marker i følgende rækkefølge (prioriteringsklasser): 1) Ansøgte marker fra private, hvor mindst 50 pct. af markens areal udgøres af kulstofrige arealer eller arealer beliggende i områder med stort kvælstofindsatsbehov og vådområdepotentiale eller begge de nævnte arealer. 2) Ansøgte marker fra private, hvor mindst 50 pct. af markens areal er beliggende i øvrige områder med stort kvælstofindsatsbehov. 3) Øvrige ansøgte marker fra private, hvor mindst 50 pct. af markens areal udgøres af et eller flere af de i § 1, stk. 3, nr. 1-3, anførte arealer. 4) Ansøgte marker fra offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, hvor mindst 50 pct. af markens areal udgøres af kulstofrige arealer eller arealer beliggende i områder med stort kvælstofindsatsbehov og vådområdepotentiale eller begge de nævnte arealer. 5) Ansøgte marker fra offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, hvor mindst 50 pct. af markens areal er beliggende i øvrige områder med stort kvælstofindsatsbehov. 6) Øvrige ansøgte marker fra offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, hvor mindst 50 pct. af markens areal udgøres af et eller flere af de i § 1, stk. 3, nr. 1-3, anførte arealer.

Stk. 2. Hvis en ansøgt mark kan henføres til flere af de i stk. 1 anførte prioriteringsklasser, henføres marken til den prioriteringsklassse, der har højst prioritet.

Stk. 3. Hvis der ikke er midler til at give tilsagn om tilskud for alle de ansøgte marker, der er henført til en af de i stk. 1, nr. 1-6, anførte prioriteringsklasser, prioriteres markerne inden for prioriteringsklassen i følgende rækkefølge: 1) Marker, der inden for referenceperioden har haft en arealanvendelse, der er omfattet af en af afgrødekoderne i bilag 1. Markerne rangordnes efter markens kvælstofeffekt. Markens kvælstofeffekt er 13,3 kg N pr. ha ganget med markens størrelse. Hvis der er flere marker med samme kvælstofeffekt, og alle marker ikke kan prioriteres, gennemføres et randomiseret valg af den eller de marker, der kan prioriteres. 2) Marker, der ikke er omfattet af nr. 1, og som inden for referenceperioden har haft en arealanvendelse, der er omfattet af en af afgrødekoderne i bilag 2. Markerne rangordnes efter markens størrelse. En større mark går forud for en mindre mark. Hvis der er flere marker med samme markstørrelse, og alle marker ikke kan prioriteres, gennemføres et randomiseret valg af den eller de marker, der kan prioriteres.