Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 130/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til permanent ekstensivering

BEK 130/2026 ст. 1

Anvendelsesområde

ДействуетОфициальный текст

Der kan gives tilsagn om tilskud til permanent ekstensivering af landbrugsarealer med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser, begrænse kvælstofudvaskning og fremme biodiversitet. Tilsagnsperioden begynder den 1. januar i ansøgningsåret og slutter den 31. december tre år senere.

Stk. 2. Tilskud ydet i henhold til denne bekendtgørelse udgør også kompensation for vådgøring af arealet, i det omfang arealet efterfølgende indgår i et projekt efter § 12, stk. 2, nr. 15.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud kan kun gives for marker, hvor mindst 50 pct. af markens areal udgøres af et eller flere af følgende arealer: 1) Kulstofrige arealer, jf. kort.lbst.dk/744 »Tørverige arealer - Permanent ekstensivering«. 2) Arealer i områder med stort kvælstofindsatsbehov og vådområdepotentiale, jf. kort.lbst.dk/744 »Stort kvælstofindsatsbehov med vådområdepotentiale«. 3) Arealer i øvrige områder med stort kvælstofindsatsbehov, jf. kort.lbst.dk/744 »Stort kvælstofindsatsbehov uden vådområdepotentiale«.

Stk. 4. Tilsagn om tilskud kan gives til ejere af de i stk. 3 nævnte marker.