BEK 114/2026 ст. 3
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Arbejdets påbegyndelse: Enten påbegyndelsen af etablerings- eller anlægsarbejdet i forbindelse med investeringsprojektet, eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. 2) Bygning omfatter de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte bygninger. 3) Enhedsareal til beboelse: Jf. bilag 1 til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). 4) Helårsbeboelse: Jf. bilag 1 til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). 5) Projekter om konvertering af opvarmningssystemer: Et projekt, hvor bygningens varmekilde konverteres til varmepumpe. 6) Projektets afslutning: Projektet er afsluttet, når tiltaget, der er meddelt tilsagn om tilskud til, er gennemført og betalt. 7) Store varmepumpeanlæg: Varmepumpeanlæg med en varmeeffekt (nominel nytteeffekt) på mindst 20 kW. Varmepumpeanlægget kan være sammensat af flere varmepumper (kaskadeanlæg). Her skal den samlede varmeeffekt af varmepumperne være mindst 20 kW.