BEK 110/2026 ст. 2
Støtten tildeles som et støttebeløb på op til i alt 50.000 EUR over tre år til virksomheder, der har betalt gebyr for AM-kontrol, der er udført i deres besætning i 2025.
Stk. 2. Støttebeløbet ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren, EU-Tidende 2013, nr. L 352, s. 9, som ændret senest ved Kommissionens forordning nr. 3118/2024 af 10. december 2024 (de minimis-forordningen). Virksomheden skal angive erklæring (de minimis-erklæring) i overensstemmelse med de minimis-forordningen om den har modtaget de minimis-støtte i en periode på tre år, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 3. En enkelt virksomhed, som defineret i de minimis-forordningens artikel 2, stk. 2, må højst modtage de minimis-støtte på 50.000 EUR over en periode på tre år, herunder øvrig de minimis-støtte ydet i overensstemmelse med de minimis-forordningen.
Stk. 4. Hvis to eller flere virksomheder udgør en enkelt virksomhed, som defineret i de minimis-forord- ningens artikel 2, stk. 2, har ansøgt om støttebeløb indenfor fristen i § 3, stk. 1, reduceres hver af disse virksomheders støttebeløb ligeligt, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at grænsen på 50.000 EUR ikke overskrides (forbundne virksomheder).