BEK 108/2026 ст. 5
Indsendelse af anmodninger og frister
Anmoder skal ved indsendelse af en anmodning om deltagelse i sandkasseforløb opfylde nedenstående egnethedskriterier 1) være en virksomhed, en organisation, et konsortium eller en fysisk person, jf. § 1, 2) have dansk CVR-nummer og operere i Danmark, hvis anmoder er en virksomhed, organisation eller konsortium eller være bosiddende i Danmark, hvis anmoder er en fysisk person, 3) være udfordret af én eller flere regulatoriske barrierer, der forhindrer nye innovative teknologier, produkter eller løsninger i at blive godkendt og komme hurtigt på markedet, 4) kunne påvise, at sandkasseforløbet vil medføre betydning for samfundet eller er til gavn for en kritisk masse af forbrugere/virksomheder, 5) kunne påvise, at sandkasseforløbet vedrører innovative teknologier, som indebærer innovation, som i øjeblikket enten ikke findes på markedet eller har begrænset udbredelse på markedet, og som er avancerede nok til at blive afprøvet under virkelighedstro forhold, jf. § 2, stk. 1, 6) have afsat ressourcer til at deltage i et forløb i en regulatorisk sandkasse, 7) ikke kompromitterer sikkerheden, miljøet og sundheden f.eks. under et testforløb, og 8) tidsmæssigt kunne afgrænse projektet.