BEK 104/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber
BEK 104/2026 ст. 7
Fastsættelse af økonomiske rammer
Der gives ikke tillæg efter §§ 10-16 og 19 til dækning af følgende omkostninger: 1) Omkostninger til opretholdelse af eksisterende forhold, herunder vedligeholdelse, renovering og reinvestering, med undtagelse af tillæg efter §§ 15, 16 og 19 samt tillæg efter § 11, som erstatter tillæg efter § 10, stk. 1, nr. 12, jf. § 10, stk. 3, 3. pkt., og tillæg efter § 14, som erstatter tillæg efter reglerne om prisloftsregulering m.v., jf. § 64, stk. 4. 2) Omkostninger, der er eller vil blive modregnet i indtægter, jf. § 35, stk. 5, eller i øvrigt dækkes af indtægter, der ikke indtægtsføres efter § 35. 3) Omkostninger, der ikke lovligt kan afholdes af vandselskabet eller ikke lovligt kan indregnes i vandselskabets bidrag og takster, jf. § 52 a i lov om vandforsyning m.v. og § 1, stk. 4, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 4) Omkostninger til opfyldelse af aftaler, i det omfang omkostningerne overstiger den markedsmæssige pris, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4. 5) Bøder.