Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 104/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber

BEK 104/2026 ст. 57

Fastsættelse af økonomiske rammer m.v. for krydsende vandselskaber, ved fusion og spaltning og for vandselskaber, der træder ind i eller ud af vandsektorlovens kapitel 3.

ДействуетОфициальный текст

For vandselskaber, der er blevet omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, fastsætter Vandsektortilsynet grundlaget for den økonomiske ramme på baggrund af oplysninger fra vandselskabet, jf. stk. 2. Hvis vandselskabet tidligere har været omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, kan Vandsektortilsynet også inddrage vandselskabets tidligere økonomiske rammer eller prislofter.

Stk. 2. Et vandselskab, som er blevet omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, skal sammen med den første indberetning efter § 42 indsende følgende: 1) De seneste tre årsregnskaber. 2) Oversigt over vandselskabets anlægsaktiver. For aktiver aktiveret i 2010 eller senere indsendes oplysninger om de faktiske afholdte anlægsudgifter eller anmodning om værdiansættelse med udgangspunkt i pris- og levetidskataloget eller konkret fastsat standardpris, jf. § 30, stk. 2. 3) Hvis vandselskabet er blevet omfattet af vandsektorlovens § 6: De oplysninger, der fremgår af § 42, stk. 2, `nr. 1, for det år, der ligger 2 år før indberetningsåret.