Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 104/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber

BEK 104/2026 ст. 42

Vandselskabernes oplysnings- og indberetningspligt og korrektion af oplysninger

ДействуетОфициальный текст

Vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, skal hvert år senest den 15. april indberette følgende oplysninger og dokumenter til Vandsektortilsynet: 1) Vandselskabets regulatoriske indtægter i det foregående kalenderår, jf. § 35. 2) Vandselskabets indtægter i henhold til årsregnskabet for det foregående kalenderår, som ikke er regulatoriske indtægter, jf. § 35, med redegørelse for, hvorfor de ikke er regulatoriske indtægter. 3) For hvert tillæg, jf. §§ 10-16 og 19, som vandselskabet ansøger om: a) Angivelse af, hvilken bestemmelse der søges om tillæg efter. b) Omkostninger, der søges om tillæg til, opgjort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3. c) Dokumentation for, at betingelserne for at få tillæg er opfyldt. 4) For tidligere tildelte tillæg: Nedsættelse eller bortfald af omkostningerne, der har udløst tillægget, jf. § 6. 5) Ændrede forhold, som bevirker, at den økonomiske ramme skulle have været sænket eller skal sænkes. 6) Ændringer af regnskabsprincipper i forhold til senest udmeldte regnskabsmæssig praksis eller regnskabsprincipper, såfremt disse påvirker opgørelsen af vandselskabets regulatoriske indtægter, driftsomkostninger, afskrivninger eller finansielle omkostninger, herunder korrektioner for fundamentale fejl.

Stk. 2. Vandselskaber, der er omfattet af § 20, stk. 1, skal senest den 15. april indberette følgende oplysninger og dokumenter til Vandsektortilsynet: 1) Hvert år for det foregående kalenderår: a) Finansieringsomkostninger. b) Investeringer. c) Driftsomkostninger. 2) Vandselskaber med vandforsyning i lige år og vandselskaber med spildevandsforsyning i ulige år: a) Aktiver pr. 31. december i de to foregående år. b) Aktiviteter pr. 31. december i de to foregående år. c) Ansøgninger om, at Vandsektortilsynet tager hensyn til særlige forhold i henhold til § 22.

Stk. 3. Vandselskaber, der er omfattet af § 20, stk. 1, skal hvert år senest den 15. april ud over de oplysninger, der fremgår af stk. 2, indberette eventuelle andre oplysninger, der er behov for til benchmarkingen, efter Vandsektortilsynets nærmere bestemmelse. Vandsektortilsynet fastlægger senest den 1. marts, hvilke andre oplysninger vandselskaberne skal indberette i det pågældende år. Vandsektortilsynet foretager forinden høring af vandforsynings- og spildvandsforsyningssektoren samt eventuelle andre relevante aktører.

Stk. 4. Vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, skal hvert år senest den 15. april indsende årsregnskab for det foregående år eller, hvis der endnu ikke foreligger et endeligt årsregnskab, udkast til årsregnskab til Vandsektortilsynet.

Stk. 5. Der skal for forhold, der indberettes efter stk. 1-3, og som dækker over flere år, oplyses på samme måde for hvert enkelt år, hvor forholdet gør sig gældende.

Stk. 6. Oplysninger og dokumenter, der indberettes i henhold til stk. 1 og stk. 2, nr. 1, skal være påtegnet af en godkendt revisor.