BEK 104/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber
BEK 104/2026 ст. 31
Opgørelse af omkostninger
Driftsomkostninger opgøres på baggrund af vandselskabets faktiske afholdte årlige driftsomkostninger, herunder omkostninger til almindelig vedligeholdelse, jf. dog §§ 33 og 34.
Stk. 2. Periodevise driftsomkostninger opgøres på baggrund af selskabernes faktiske afholdte omkostninger til aktiviteten og det forventede interval for aktiviteten. Vandsektortilsynet udarbejder metoden for opgørelse af periodevise driftsomkostninger. I metoden fastsættes rammer for differentiering, så der i konkrete sager kan tages højde for forskelle mellem selskaberne og deres situation i relation til periodevise driftsomkostninger. Vandsektortilsynet inddrager vandforsynings- og spildevandsforsyningssektoren samt eventuelle andre relevante aktører forud for fastsættelse og ændring af metoden. Ved fastsættelse af økonomiske rammer for vandselskaberne efter ændring af metoden kan de tidligere fastsatte og godkendte tillæg justeres som følge heraf.