Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 104/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber

BEK 104/2026 ст. 23

Fastsættelse af økonomiske rammer

ДействуетОфициальный текст

Vandsektortilsynet korrigerer årligt de økonomiske rammer for det følgende år med effektiviseringskrav, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 3 og 5, og § 6 a, stk. 3, og på baggrund af prisudviklingen. Effektiviseringskrav og pristalskorrektion fastsættes efter de nærmere regler i stk. 2 og 3 og §§ 24-28.

Stk. 2. Der foretages korrektion, jf. stk. 1, af tillæg, som vandselskabet har ansøgt om det pågældende år, og som det følgende år skal indregnes i forbindelse med kontrollen med overholdelse af den økonomiske ramme for det år, hvor vandselskabet har ansøgt om tillægget, jf. § 5, stk. 3, 1. pkt., og § 37. Der foretages korrektion, jf. stk. 1, af tillæg, som er indregnet i den økonomiske ramme, jf. § 5, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3. Der foretages ikke korrektion af følgende: 1) Tillæg efter §§ 10 eller 15. 2) Tillæg efter § 16, der ikke er varige. 3) Tillæg, som vandselskabet har ansøgt om det pågældende år, og som skal indregnes i forbindelse med kontrollen med overholdelse af den økonomiske ramme for året før det år, hvor vandselskabet har ansøgt om tillægget, jf. § 5, stk. 3, 1. pkt., og § 37.