BEK 104/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber
BEK 104/2026 ст. 20
Fastsættelse af økonomiske rammer
Vandsektortilsynet foretager totaløkonomisk benchmarking af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m 3 , jf. vandsektorlovens § 4, stk. 1.
Stk. 2. Vandselskaber, som ikke er omfattet af vandsektorlovens § 4, stk. 1, kan deltage i den totaløkonomiske benchmarking, jf. vandsektorlovens § 4, stk. 2, hvis vandselskabet giver meddelelse herom til Vandsektortilsynet senest den 1. marts i det år, hvor benchmarking gennemføres for den pågældende forsyningsart, jf. stk. 3.
Stk. 3. Vandsektortilsynet foretager totaløkonomisk benchmarking af vandforsyningsaktiviteter i lige år og af spildevandsforsyningsaktiviteter i ulige år.
Stk. 4. Den totaløkonomiske benchmarking omfatter vandselskabernes anlægs- og driftsomkostninger og finansieringsomkostninger. Den totaløkonomiske benchmarking omfatter ikke omkostninger, der gives tillæg til efter §§ 10 og 16.
Stk. 5. Parametre vedrørende miljø, forsyningssikkerhed, kundetilfredshed og lign. indgår ikke i den totaløkonomiske benchmarking som selvstændige mål.