Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 102/2026 · Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed

BEK 102/2026 ст. 5

Aktiviteter, omsætningsgrænser og vilkår

ДействуетОфициальный текст

Et vandselskab kan kun deltage som ejer eller medejer af selskaber, der udøver tilknyttet virksomhed, jf. § 2, når omsætningen i de pågældende selskaber tilsammen udgør højst 3 procent af vandselskabets årlige omsætning. Omsætningen må dog uanset vandselskabets omsætning udgøre op til 2,5 mio. kr. årligt. Vandselskabets omsætning beregnes som et løbende gennemsnit af omsætningen de seneste tre år på grundlag af selskabernes årsregnskaber.

Stk. 2. Et vandselskabs deltagelse som medejer i selskaber, der udøver tilknyttet virksomhed, er ikke omfattet af omsætningsbegrænsningen i stk. 1, hvis mere end 60 procent af ejerandelene i disse selskaber er ejet af ejere, der 1) ikke direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab, og 2) ikke helt eller delvis er ejet af en ejer, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab.

Stk. 3. Ved anvendelsen af omsætningsgrænsen i stk. 1 sammenlægges for samtlige selskaber, der udøver tilknyttet virksomhed, som vandselskabet eller vandselskaberne har direkte eller indirekte ejerandele i, den forholdsmæssige andel af omsætningen, som modsvarer vandselskabets eller de enkelte vandselskabers direkte eller indirekte ejerandele i selskabet.