BEK 102/2026 · Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed
BEK 102/2026 ст. 1
Anvendelsesområde m.v.
Bekendtgørelsen fastsætter en positivliste over tilknyttet virksomhed, som vandselskaberne må deltage i, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 1. pkt., vilkårene for deltagelse i disse aktiviteter, undtagelse fra kravet om selskabsmæssig udskillelse i vandsektorlovens § 18, stk. 1, 3. pkt., grænser for omsætningen med tilknyttet virksomhed samt regler om regnskab og revision.
Stk. 2. Bekendtgørelsen regulerer ikke aktiviteter, som et vandselskab skal eller kan udøve som et led i vandselskabets hovedvirksomhed, herunder: 1) Salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter. 2) Udnyttelse af vandselskabets nødvendige anlægsmæssige kapacitet (bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning, eksempelvis til antennemaster, elektronisk infrastruktur, parkering eller lager. 3) Udnyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandselskabets hovedvirksomhed. 4) Opfyldelse af aftaler om, at vandselskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand eller terænnært grundvand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand eller terænnært grundvand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver, jf. § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 5) Driftsopgaver, der vedrører vandselskabets håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansieringsprojekter, jf. de før den 1. januar 2021 gældende regler i § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 6) Varetagelse af fælles obligatoriske tømningsordninger for humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke, jf. § 1, stk. 6, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 7) Varetagelse af opgaver omfattet af §§ 4 og 4 c i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. vedrørende påbud om kloakering m.v. af ejendomme i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, og § 30, stk. 1, og afdragsordninger i den forbindelse. 8) Varetagelse af opgaver omfattet af § 44 a, stk. 3-6, i epidemiloven vedrørende spildevandsforsyningsselskabers medvirken til og bistand med aktiviteter, der er forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.