BEK 97/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper
BEK 97/2026 ст. 6
Uddannelsens afsluttende prøve er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper.
Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven mindst have opnået karakteren 02 ved den afsluttende standpunktskarakter eller prøve i hvert af de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet. I de valgfri uddannelsesspecifikke fag skal eleven have opnået bedømmelsen ”bestået”. Hvis eleven har valgt grundfaget engelsk, og faget udtrækkes til prøve, skal prøven være bestået.
Stk. 3. Ved afslutningen af hver oplæringsperiode afgiver oplæringsvirksomheden en erklæring om oplæring. Der anvendes bedømmelsen "godkendt/ikke godkendt".
Stk. 4. Elever, der ikke har opnået bedømmelsen "godkendt" i en oplæringsperiode, tilbydes af den ansættende arbejdsgiver et fastlagt oplæringsforløb og vurderes på ny.
Stk. 5. Ved uddannelsens afslutning, når erklæringerne om oplæring for hver enkelt oplæringsperiode er bedømt ”godkendt”, udsteder skolen et uddannelsesbevis som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.