BEK 63/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til industrioperatør
BEK 63/2026 ст. 2
Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 3 år og 2 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet.
Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år og 6 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 8 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 11 uger fordelt på mindst to skoleperioder.
Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 6 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 8 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).