BEK 61/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker
BEK 61/2026 ст. 1
Erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker har til formål at kvalificere elever og lærlinge til på en effektiv og ressourcebevidst måde at kunne planlægge, designe og fremstille beklædningsprodukter, der lever op til de opstillede krav i forhold til målgruppe, kvalitet, funktion og ansvarlig produktion.
Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer: 1) Trin 1 med specialet tekstil- og beklædningsassistent, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 2) Trin 2 med specialet beklædningshåndværker, herunder beklædningshåndværker med profil, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.