BEK 59/2026 · Bekendtgørelse om film- og tv-produktionsuddannelsen
BEK 59/2026 ст. 2
Uddannelsen varer fra 3 år til 5 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet.
Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 2 år på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 25 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 25 uger fordelt på mindst tre skoleperioder.
Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 11 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 25 uger.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).