Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 39/2026 · Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

BEK 39/2026 ст. 37

Løbende karens ved manglende beskæftigelse

ДействуетОфициальный текст

Et medlem pålægges ikke karens, hvis medlemmet for 4-måneders-perioden eller den forlængede 4-måneders-periode, jf. § 36, stk. 3-5, 1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller 2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Ved opgørelse af løntimer, jf. stk. 1, medregnes løntimer, som kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten, jf. § 23, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Stk. 3. I tilfælde, hvor løntimer er indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for en 4-måneders-periode, sker placeringen af løntimer og indkomst på baggrund af medlemmets oplysninger.

Stk. 4. Ved opgørelse af løntimer, jf. stk. 1, medregnes de løntimer, som medlemmet har oplyst for perioder, for hvilke der ikke er indberettede oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 5. Hvis der efter en samkøring med indkomstregisteret, jf. § 9, er forskel på medlemmets oplysninger, jf. stk. 4, og oplysningerne om løntimer i indkomstregisteret, og forskellen har betydning for, om medlemmet skulle have haft en karens eller ej for 4-måneders-perioden, skal der ske en efterregulering af karens. Det samme gælder, hvis oplysningerne i indkomstregisteret ændres efter tidspunktet for en eventuel regulering. § 11, stk. 3 og 4, finder anvendelse.

Stk. 6. En efterregulering af karens efter stk. 5 skal ske i dagpengene for den førstkommende måned, som medlemmet modtager dagpenge for.