Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 37/2026 · Bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed ved forsyning af områder med grundvandssænkende foranstaltninger

BEK 37/2026 ст. 6

ДействуетОфициальный текст

Spildevandsforsyningsselskabet skal udarbejde forskellige scenarier for forsyning med grundvandssænkende foranstaltninger og gentage beregningerne efter metoden i § 4 og § 5 for de enkelte scenarier. Scenarierne skal variere på afgrænsning af projektområdet, den grundvandssænkende foranstaltning og investeringstidspunkt, jf. dog stk. 2-4. Scenarierne skal dække over den samme årrække.

Stk. 2. Spildevandsforsyningsselskabet kan undlade at variere på projektområdets afgrænsning, hvis en anden afgrænsning end den valgte ikke vurderes at påvirke omkostningerne ved at implementere scenariet væsentligt, f.eks. på grund af koncentration af skadesomkostningerne.

Stk. 3. Spildevandsforsyningsselskabet kan undlade at variere på den grundvandssænkende foranstaltning, hvis de faktiske geologiske forhold i projektområdet, eller hensyn til anden lovgivning er til hinder for etablering af andre grundvandssænkende foranstaltninger.

Stk. 4. Spildevandsforsyningsselskabet kan undlade at variere på investeringstidspunkt, hvis der inden for en kortere årrække er planlagt anlægsprojekter i samme område, hvorved der kan opnås væsentlige besparelser ved koordinering af gravearbejdet.

Stk. 5. Spildevandsforsyningsselskabet skal redegøre for, hvilke scenarier der er indgået i beregningerne, og hvorfor der eventuelt ikke er varieret på henholdsvis afgrænsning af projektområde, grundvandssænkende foranstaltning og investeringstidspunkt, jf. stk. 2-4 og § 10.