BEK 28/2026 ст. 9
Areal i Ishøj Kommune
I delområde 4 kan der ske kabellægning, og der kan etableres midlertidige oplag af ren muld og overjord, som graves op inden for planområdet i forbindelse med anlægsarbejdet, som forudsat i §§ 4-7 og § 10.
Stk. 2. Delområde 4 er i sin helhed omfattet af en udpegning som BNBO. Inden for delområdet må der derfor ikke opføres bebyggelse eller foregå aktiviteter, som vil kunne medføre, at fastsatte målsætninger for grundvandsforekomster ikke vil kunne opnås, jf. Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet). Der kan derfor ikke opføres tekniske anlæg eller etableres veje, oplagspladser eller parkeringsarealer inden for delområde 4 i forbindelse med anlægsarbejdet.
Stk. 3. Inden for delområde 4 kan der ske kabellægning, og der kan foretages terrænreguleringer i forbindelse med de midlertidige aktiviteter i anlægsfasen. Efter endt anlægsarbejde, retableres området som udgangspunkt til oprindeligt terræn.