BEK 26/2026 ст. 9
En lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter forordningen, konventionen eller protokollen kan optages i en a-kasse.
Stk. 2. En lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, som ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien, kan optages i en a-kasse under arbejde i et andet EØS-land, Schweiz på Færøerne eller i Storbritannien, hvis § 41 i loven er opfyldt. Kravet om bopæl i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven fraviges, hvis personen har bopæl i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien.
Stk. 3. Optagelse efter stk. 2 kan kun ske, hvis lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har haft bopæl og ophold i Danmark, umiddelbart før arbejdet blev påbegyndt, og pågældende søger om optagelse senest 1 år efter skift af bopæl til det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien.
Stk. 4. Lønarbejde og drift af selvstændig virksomhed i det andet EØS-land, Schweiz, eller på Færøerne eller i Storbritannien kan regnes med til opfyldelse af kravet i § 53, stk. 2, i loven efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.