BEK 25/2026 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet
BEK 25/2026 ст. 10
Formanden kan efter en skriftlig høring af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 2. De enkelte medlemmer af nævnet afgiver et skriftligt svar inden for en frist, der fastsættes af formanden. Fristen kan ikke være kortere end én uge fra udsendelsen af sagen til medlemmerne. Ethvert medlem kan i den forbindelse anmode om, at en sag bliver behandlet og afgjort på et møde i nævnet.
Stk. 3. Formanden afgør, om en sag skal behandles og afgøres på et møde i nævnet.
Stk. 4. Formanden træffer afgørelse, hvor der er klaget over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor nævnet er klageinstans, jf. § 1.