Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 3/2026 · Bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v.

BEK 3/2026 ст. 57

Beviser

ДействуетОфициальный текст

Institutionen udsteder beviser for samlede gymnasiale eksaminer, for almen forberedelseseksamen, for GIF og for eux 1. del (eksamensbeviser), beviser for overbygning og prøve- og deltagerbeviser (beviser for afsluttet niveau i fag).

Stk. 2. Eksamensbevis udstedes af den institution, hvor modtageren har afsluttet sin sammenhængende uddannelse, sit GIF eller eux 1. del, eller, ved enkeltfagseksaminer, af den institution, som eksaminanden anmoder herom.

Stk. 3. Bevis for overbygning udstedes efter anmodning fra eksaminanden af en institution på den liste, der er nævnt i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om gymnasial supplering, når betingelserne herfor er til stede, jf. § 19 i samme bekendtgørelse.

Stk. 4. Prøvebevis udstedes af den institution, hvor prøven eller den seneste prøve er aflagt, efter anmodning fra eksaminanden. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan udstede bevis for prøver, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen, og eksamensbeviser på baggrund af disse.

Stk. 5. Deltagerbevis udstedes af institutionen efter anmodning fra enkeltfagskursisten, jf. § 62, eller den tidligere elev, jf. § 71.