Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 2/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud for 2026 fra Social- og Boligministeriet

BEK 2/2026 ст. 4

Kategori B-institutioner

ДействуетОфициальный текст

Kategori B-institutioner skal indsende en årlig målplan, der sikrer opfyldelse af formålet med driftstilskuddet. Målplanen skal være godkendt af bestyrelsen. Fristen for indsendelse af målplanen er den 15. november. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde.

Stk. 2. Målplanen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon for målplan, midtvejsrapportering og afrapportering, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde.

Stk. 3. Institutionen skal straks meddele Social- og Boligstyrelsen, hvis aktiviteterne eller målene i målplanen ændrer sig væsentligt. Social- og Boligstyrelsen kan på denne baggrund beslutte, at der skal udarbejdes en opdateret bestyrelsesgodkendt målplan.

Stk. 4. Kategori B-institutioner skal årligt indsende en midtvejsrapportering på målplanen for det indeværende år. Midtvejsrapportering skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon for målplan, midtvejsrapportering og afrapportering, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Fristen for indsendelse af midtvejsrapportering er den 15. juni.

Stk. 5. Kategori B-institutioner skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en afrapportering på målplanen. Afrapporteringen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon til målplan, midtvejsrapportering og afrapportering, som findes på hjemmesiden. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Afrapporteringen skal sendes til revisor som en del af materialet til revision.