Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 2/2026 · Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud for 2026 fra Social- og Boligministeriet

BEK 2/2026 ст. 24

Kategori C-institutioner

ДействуетОфициальный текст

Kategori C-institutioner, der har fået godkendt indsendelse af budget for driftstilskuddet efter § 22, skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende et udfyldt regnskabsskema pr. finanslovskonto. Hvis regnskabsskemaet er revideret, jf. § 32, skal der indsendes en genpart af revisionsprotokollat e.l. sammen med revisors erklæring til Social- og Boligstyrelsen. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde.

Stk. 2. Tilskudsregnskabet skal følge kalenderåret.

Stk. 3. Institutionen skal anvende Social- og Boligstyrelsens budget- og regnskabsskema for driftstilskud, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Stk. 4. Tilskudsregnskabet skal være underskrevet af tegningsberettigede eller andre bemyndigede af institutionen.

Stk. 5. Driftstilskuddet må ikke anvendes til kommercielle aktiviteter.

Stk. 6. Tilskudsregnskabet skal desuden opfylde følgende krav: 1) Driftstilskuddet skal fremgå af resultatopgørelsen som en særskilt post. 2) Udgifter, der er afholdt af driftstilskuddet, skal være specificeret på samme måde som i det budget, Social- og Boligstyrelsen senest har godkendt. 3) Budgettal som sammenligningstal skal fremgå af regnskabet. 4) Overført over- eller underskud vedr. driftstilskuddet skal fremgå særskilt af regnskabet. 5) Finansiering af eventuelt underskud skal oplyses. 6) Indtægter og udgifter skal periodiseres, og tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med tilskudsperioden.

Stk. 7. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra et eller flere af de krav til tilskudsregnskabet, der fremgår af stk. 6.