BEK 1818/2025 · Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder
BEK 1818/2025 ст. 21
Ved klager fra brugere over postvirksomheder, herunder klager indbyrdes mellem virksomhederne, skal virksomheden, som der klages over, have haft lejlighed til selv at behandle klagen.
Stk. 2. Trafikstyrelsen behandler klager over postvirksomheder fra brugerne, herunder klager indbyrdes mellem virksomhederne, for så vidt angår overholdelsen af postloven eller denne bekendtgørelse. Klager vedrørende overtrædelse af konkurrenceloven behandles af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Stk. 3. Klager til Trafikstyrelsen indbringes senest 3 måneder efter, at postvirksomhedens afgørelse er meddelt den pågældende bruger. Trafikstyrelsen kan bestemme, at klager, som indbringes efter klagefristens udløb, kan behandles.
Stk. 4. Trafikstyrelsen afgørelser truffet i medfør af postloven eller denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsen forskrifter.