Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1818/2025 · Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder

BEK 1818/2025 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Tilladelse til postbefordring kan i henhold til postlovens § 3, stk. 2, udstedes til virksomheder, som opfylder følgende betingelser 1) ikke er under konkurs, 2) ikke har forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr., 3) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve postbefordring, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og 4) ikke er dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af lovgivningen på det social- og arbejdsretlige område, herunder lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere.

Stk. 2. Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål eller samværgemål og skal i øvrigt kunne sandsynliggøre, at virksomheden kan drives på forsvarlig måde.

Stk. 3. Betingelserne i stk. 1 og 2 gælder også for medlemmer af en ansøgende virksomheds ledelse.

Stk. 4. Udstedelse af en tilladelse til postbefordring er endvidere betinget af, at virksomheden har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Stk. 5. Udstedelse af en tilladelse er betinget af betaling af gebyr.