Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1818/2025 · Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder

BEK 1818/2025 ст. 12

ДействуетОфициальный текст

Postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente forsendelser i brevkassen eller brevkasseanlægget, har efter afgørelse fra den kommune, hvor den pågældende har folkeregisteradresse, krav på i henhold til postlovens § 9 at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen.

Stk. 2. Det er en forudsætning for at få afleveret adresserede forsendelser direkte til boligen, at der er etableret afleveringsmulighed i form af brevindkast i døren eller brevkasse ved døren. I etageejendomme med aflåst indgangsdør er det endvidere en forudsætning, at postvirksomheden har fået udleveret nøgler, nøglekort eller lignende til døren.

Stk. 3. Postvirksomheder kan inden for deres geografiske dækningsområder hos Trafikstyrelsen få oplysning om navn og adresse, herunder beskyttede navne og adresser i Det Centrale Personregister, på postmodtagere, som har krav på at få afleveret forsendelser direkte til boligen.

Stk. 4. Oplysninger, som en postvirksomhed har modtaget i medfør af stk. 3, må kun anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser for andre.

Stk. 5. Nærmere regler for aflevering af adresserede forsendelser direkte til boligen, herunder om kommunens sagsbehandling og videregivelse af oplysninger til Trafikstyrelsen med henblik på dennes ajourføring af oplysningerne, fremgår af Trafikstyrelsens ”Vejledning om post til døren”.